
Pårørende til et menneske med demens?
Er du pårørende til et menneske med demens, og føler du af og til irritation, sorg eller måske ligefrem fortvivlelse? Måske oplever du også, at andre svært ved at forstå din situation? Har du lyst til at dele tanker og erfaringer med ligesindede i lignende situationer? Så er denne gruppe måske noget for dig.
Som tæt pårørende til én med demens kan det være meget belastende, når hverdagen ændres og du og din pårørende står overfor nye og uvante opgaver. Hvordan hjælper og støtter du bedst, når du selv er både bekymret, frustreret og magtesløs?
I denne gruppe møder du ligesindede, og I kan udveksle erfaringer og give hinanden støtte, så du kan finde styrke til at leve dit liv bedst muligt. I kan fx drøfte emner som:
- De daglige udfordringer som pårørende
- Hvor finder jeg den bedste hjælp?
- Hvordan, takler jeg, at andre ikke kan se, at der er noget i vejen?
- Hvordan er reaktionerne og støtten fra familie og venner?
- Er det ok nogle gange at sige fra – og i givet fald hvornår og hvordan?
- Hvordan får jeg mit eget liv til at fungere på trods af omstændighederne?
- Hvordan får jeg en hverdag med døgnrytme, pleje/omsorg og aflastning til at fungere?
Gruppen mødes ca. 2 timer hver 14. dag 8 gange i efteråret/vinter og møderne understøttes af en frivillig fra FRIGS. Vi mødes i Frivillighuset på Lundevej, Frederikssund. Hvis der efter forløbet er ønske og behov for at fortsætte, kan gruppen fortsætte.
Gruppen bygger på gensidig respekt og ligeværd, og alle har tavshedspligt.
Forløbet starter, når der er 6-8 deltagere.
Hvor og hvornår:
Gruppen mødes ca. 2 timer hver 14. dag i Frivillighuset på Lundevej i Frederikssund. Gruppen starter op, når der er 6 – 8 deltagere. Herefter melder tovholderen datoer ud for møderækken.
Tavshedspligt
Tavshedspligt er naturligvis en grundforudsætning. Alt hvad vi taler om i gruppen er fortroligt, ligesom dit medlemskab er fortroligt.
For yderligere information om gruppen kontakt: Lotte Fuhr på telefon 41 16 41 33 eller skriv til kontakt@frigs.dk
Sådan bliver du medlem:
Deltagere over 18 år i FRIGS tilbud skal så vidt muligt være medlem af foreningen. Et medlemskab koster 120 kr./år.
Sådan bliver du medlem:
MobilePay #52256 – skriv din mailadresse i kommentarfeltet
Eller brug vores tilmeldingsside: Bliv medlem – frigs.dk
Pårørende til et menneske med demens
Udfyld formularen, hvis du ønsker at tilmelde dig gruppen - eller blot høre mere om gruppen er den rigtige for dig.
