Caféaften for forældre til børn og unge med særlige behov

– samtale, netværk og erfaringsudveksling

Forældreskabet til et barn med særlige behov kan være både sårbart og krævende. Mange forældre kender til følelsen af utilstrækkelighed, frustration, dårlig samvittighed og bekymring – side om side med kærlighed og håb.

Derfor inviterer vi den 3. december kl. 19–21 til en caféaften i Frivillighuset for forældre og andre nære ressourcepersoner til børn og unge med særlige behov.

Aftenen giver mulighed for at:

  • møde andre i samme situation
  • dele det, der er svært i hverdagen
  • udveksle erfaringer og finde nye perspektiver
  • skabe netværk og føle sig mindre alene

Samtalen faciliteres af to frivillige fra FRIGS, Helle og Merethe, som sørger for, at alle føler sig velkomne og trygge. Du bestemmer selv, hvor meget du vil dele – det er også helt i orden bare at lytte.

Praktisk information

Dato: 3. december
Tid: 19.00 – 21.00
Sted: Frivillighuset
Pris: Gratis
Tilmelding: Send en mail til kontakt@frigs.dk og fortæl os, at du deltager.

 

Du er meget velkommen – uanset om du har været med før eller kommer for første gang. 

Gratis foredrag for dig der er tæt på et barn med særlige behov

Forældreskabet til et barn med særlige behov er et følsomt forældreskab, hvor familielivet og parforholdet udfordres. Følelsen af utilstrækkelighed, frustration, dårlig samvittighed og afmagt kan være genkendelige følelser, sammen med bekymring for og kærlighed til sit barn.
Onsdag den 5. november inviterer vi til caféaften for forældre til børn med særlige behov og andre ressourcepersoner med oplæg ved Birgitte Dahl og efterfølgende erfaringsudveksling mellem de fremmødte.
Program
Aftenen byder på et inspirerende foredrag ved Birgitte Dahl som har skrevet bogen “Med hjerte og hjerne – at være mor til et barn med særlige behov – om følelser, vilje og samarbejde”
Birgitte vil med udgangspunkt i sin bog og egne erfaringer tale om forskellige genkendelige dilemmaer. Efter en kaffepause vil hun facilitere en snak om de emner, der fylder og der er ønske om at drøfte.
Afslutningsvis vil frivillige fra foreningen FRIGS fortælle kort om muligheden for at deltage i en forældregruppe.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Praktisk:
📅 Dato: 5. november
⏰ Tid: 19.00 – 21.30
📍 Sted: Frivillighuset
💰 Pris: Gratis
🎫 Tilmelding: send en mail til kontakt@frigs.dk senest onsdag den 29. oktober og fortæl os, at du deltager.

Café for pårørende til mennesker med demens

Kom og vær med i en snak om at være pårørende til et menneske med demens

Vi har tidligere afholdt ”pårørende café” med succes. Deltagerne oplevede at det var dejligt at få talt med andre i samme situation. 

At være pårørende til et menneske med demens kan bringe både bekymringer, omsorgstræthed, sorg/ventesorg med sig, og selvom der er et stærkt bånd, kan følelsen af magtesløshed være stor. Det kan lindre lidt at tale med andre i samme situation. I pårørendecaféen skaber vi et trygt rum, hvor du kan møde andre i samme situation, udveksle erfaringer – eller blot være med og lytte.

Den 26. august kl. 10.00–12.00 inviterer vi til pårørendecafé i Frivillighuset. Formiddagen begynder med en kort introduktion fra en frivillig, som sætter rammen for samtalen. Herefter er der god tid til, at du kan dele dine tanker og erfaringer – eller blot være til stede og lytte, alt efter hvad der føles rigtigt for dig.

Caféen er for dig, der har en nær relation til et menneske med demens og formålet er at skabe et frirum og positivt samvær. Det er gratis at deltage, og du er velkommen både alene eller sammen med andre pårørende. Vi sørger for kaffe, te og trygge rammer, du behøver blot at møde op (af praktiske hensyn beder vi dig dog tilmelde dig på e-mail: kontakt@frigs.dk). 

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Tid og sted:

Dato: 26. august 2025
Tid: 10.00 – 12.00
Sted: Frivillighuset
Pris: Gratis
Tilmelding: Giv os et praj om, at du kommer på mail kontakt@frigs.dk